I weekenden blev det til DM sølv ved Marathon DM ved Slettestrand i Nordjylland. Vinder blev Benjamin Justensen som kørte et imponerende løb og vandt klart. Bronzen gik til den næsten lokale helt Thomas Bundgaard.
Jeg er god tilfreds med 2.pladsen. Benjamin var urørlig på dagen og jeg er glad for at klare mig fornuftigt igennem den relativt tekniske rute. Det var nemlig en meget atypisk marathon rute med 95% singletrack. Massere sving, korte stejle stigninger og en djævelsk masse rødder. Af samme grund blev det et hårdt løb, hvor arme og ryg virkelig blev banket igennem. Ruten var 23 km, som skulle køres 3 gange.
Jeg havde ikke haft mulighed for at prøve ruten inden start, så jeg var noget spændt på at se hvor vanskelig den var. På første runde brugte jeg en del krudt på at finde de rigtige linier og gear, og på de efterfølgende runder fandt jeg et fornufigt flow på de fleste passager. Kun en enkelt gang måtte jeg en tur om taget på nedkørslen ‘Nøddeknækkeren’ :-)
Kasper Busk snuppede en flot 8. plads og Anders Kunze vandt i B-feltet i fin stil. Lasse O kom ligeledes fornemt igennem på en 11. plads i Elitefeltet
Med Annika ude med en skade fik Rikke Kornvig mulighed for at snuppe guld hos kvinderne.
Området ved Slettestrand kan varmt anbefales til MTB-folket.
Ikke kategoriseret |
Skrevet af jensgorm 

