Update fra EM i Israel

Vi har modtaget en frisk rapport fra rytterne, som har kæmpet med ekstrem varme. Klaus Nielsen beretter:

Herre Junior: Jonas skulle starte i anden række, og følte bestemt benene var til at lave noget stort. Da startskuddet lyder bliver der lidt tumult i anden startrække, som desværre river Jonas med. Jonas og en Schweizisk rytter bliver liggende på stregen. Jonas cykel er desværre så medtaget efter styrtet at det ikke er muligt at fortsætte. Skuffelsen er selvfølgelig stor, men det giver blot endnu mere blod på tanden i forhold til de næste opgaver.

Dame Elite: Annika starter i første startrække som nr 9. Starten går i et højt tempo, og startloopet går gennem et par store rundkørsler. Efter startloopet ligger Annika desværre i den sidste del af feltet. I løbet af de næste omgange får hun avanceret i smule, og ligger midtvejs i løbet omkring plads 20. Løbet bliver herefter enormt hårdt fysisk på grund af den høje varme på omrking 40 grader. Annika får i sidste halvdel lidt mere drev i cyklen og ender som nr 15. Annika udtaler at hovedet ikke helt fungerede som det skulle i dag. Det taget i betragtning er resultatet fint.

Herre Elite: Klaus N startede som nr 51, og altså langt nede i feltet. Løbet var sat til 7 omgange, hvilket klart er i den lange ende, specielt under så høje varmegrader. Taktikken var derfor klar, der skulle køres MEGET defensivt fra start, for ikke at overophede, sidst i løbet kunne der så skrues op for gassen. Helt som forudset blev løbet ekstremt varmt og hårdt. Taktikken holdt, og efterhånden som løbet skred frem kunne der avanceres mere og mere. Taktikken og benene rakte til plads 25. Hvilket er helt tilfredsstillende. Resultatet giver selvtilliden et nøk opad i forhold til det kommende DM. Klaus

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.